Office Assistant
Søger du et job, hvor du får ansvar for både praktiske og administrative opgaver? Har du en smittende energi, og falder struktur dig naturligt?
Så er du måske lige den vi søger! Som vores Office Assistant kommer du til at spille en central rolle i at sikre at vores Aarhus kontor fungerer optimalt. Du kan derfor se frem til en bred vifte af opgaver!
Vær med til at skabe en hverdag hvor trivsel, effektivitet og professionelle rammer går op i en højere enhed!
På vores hovedkontor i Aarhus er der fart på i hverdagen, og mange praktiske detaljer som skal spille sammen. Din vigtigste opgave bliver derfor at skabe en velfungerende og professionel hverdag for medarbejdere, kunder og gæster på vores kontor.
Opgaverne vil blandt andet omhandle:
- At give alle en imødekommende og behagelig velkomst, når de møder dig i receptionen eller andet sted på kontoret.
- Administrative opgaver vedrørende telefonabonnementer, sundhedsforsikring, parkeringspladser, frokostordning, koordinering med rengøringen, office telefon mv.
- Klargøring af mødelokaler
- Booking af møder, rejser og lignende
- Online indkøb til kontoret såsom dagligvarer, kaffe, kontorartikler mv.
- Eventplanlægning og koordinering, blandt andet af vores sommerfest, jubilæer, julefrokost & juleafslutning
Hvem er du?
Vi har ikke bestemte krav til din tidligere erfaring – måske står du over for et sabbatår, eller måske søger du en fuldtidsstilling med ansvar.
Du er helt sikkert en person, der får energi af at være social, og hvor god service falder dig naturligt. Dine nærmeste vil beskrive dig som positiv og altid med et smil på læben, mens tidligere kolleger vil fremhæve din strukturerede tilgang og evne til at tage initiativ, få opgaver løst og levere høj kvalitet.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Kan arbejde selvstændigt og holde et solidt overblik
- Er i stand til at kommunikere klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
- Er en person, der finder det naturligt at danne relationer, og som motiveres af at bidrage til en arbejdsplads, hvor alle føler sig velkomne og godt tilpas
- Har en struktureret og initiativrig tilgang, hvor du kan have mange bolde i luften på samme tid
- Er god til at finde vej i forskellige behov og forventninger og trives i rollen som bindeled mellem medarbejdere, ledelse og gæster.
- Trives med at tage ansvar, spotte det der mangler, og handle på det uden at blive bedt om det.
Det er desuden vigtigt, at du trives i et miljø, hvor gennemsnitsalderen er lav og tempoet er højt.
Bliv en del af en kultur gennemsyret af et højt ambitionsniveau, ekspertise og fællesskab!
Vi har en flad organisationsstruktur, hvor vi kan lide at komme hinanden ved. I løbet af året afholder vi flere sociale arrangementer såsom fredagsbarer, sommerfest, julefrokost og en masse andet.
Du vil have direkte reference til Jonas Donbæk, vores Group Head of IT.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Lyder det som noget for dig? Eller sidder du og brænder inde med spørgsmål? Så er du velkommen til at ansøge eller række ud til Jonas Donbæk på mail [email protected].
Forventet opstart er den 1. august 2025 eller snarest derefter.
- Locations
- Aarhus
