Intern, Cloud Developer

Brænder du for at arbejde med udvikling, cloud computing og data science, og skal du snart i praktik? Så er s360 måske stedet for dig.
Scroll to content

Cloud Developer-praktikant søges til s360

Brænder du for at arbejde med udvikling, cloud computing og data science, og skal du snart i praktik? Så er s360 måske stedet for dig.

s360 er et prisvindende, digitalt performance marketing bureau med +90 dedikerede medarbejdere. Fra vores kontorer i Aarhus, København, Kolding og Helsinki arbejder vi hver dag på at skabe vækst for vores kunder. Med afsæt i data og et stærkt samspil mellem vores specialister og kunder udvikler vi innovative, langtidsholdbare digitale markedsføringsstrategier. Vores kunder er ambitiøse virksomheder på tværs af mere end 30 forskellige markeder.

Med en stigende datamængde og et behov for hurtigere og mere komplekse analyser gør vi brug af de førende Cloud Platforms på markedet til at overføre, transformere og analysere data i et skalerbart setup. Vi skaber værdi for Nordens største virksomheder ved hjælp af data og cloud computing og sikrer optimering af marketingaktiviteter og forretningen generelt.

 

Om praktikken 

Som praktikant bliver du en del af et cloud team, der arbejder tæt sammen og brænder for at analysere kundernes data på nye og unikke måder, både med basal dataanalyse i SQL såvel som mere avancerede Machine Learning analyser i fx Python for at identificere ukendte mønstre i data. Konkret vil du komme til at arbejde med: 

  • Opsætning af databaser i fx Google BigQuery, Amazon Redshift og lignende.
  • Transformering og analyse af data i SQL og Python.
  • Flytning af data ved hjælp af Cloud Function, scraping af websites, integration med API’er.

Du vil opleve en spændende og varieret hverdag, hvor der stilles høje krav til dine tekniske, analytiske og problemknusende kompetencer. Udover spændende opgaver får du et stort medansvar, masser af praktisk erfaring, hvor der er højt til loftet og gode rammer for videre udvikling.

Hvem er du

Du skal have erfaring med databehandling og optimal strukturering af databaser ved hjælp af SQL, Python, R eller NodeJS, og det er en fordel, hvis du har arbejdet med udvikling af websites herunder HTML, CSS og JavaScript

Ved siden af dine stærke tekniske kompetencer forestiller vi os, at

  • Du er i gang med en uddannelse inden for IT, Webudvikling eller lignende
  • Du er detaljeorienteret og dermed garant for, at dine leverancer altid er gennemarbejdede og helhedsorienterede
  • Du brænder for, hvordan den enkelte tekniske udfordring løses, og så har du et godt øje for de tilhørende trends i markedet
  • Du kan lide at få tingene til at ske og er klar til at give en ekstra indsats i forbindelse med deadlines
  • Du er direkte og åben i din kommunikation og i din væremåde – og du stiller krav til dine omgivelser
  • Du arbejder selvstændigt og proaktivt og trives i et dynamisk miljø, hvor tempoet er højt

Desuden er erfaring med eller interesse for digital marketing og digital forretning en fordel, men ikke et must.

Som praktikant i vores Cloud team er der rig mulighed for at lære og dygtiggøre sig, og kommer du med det rette engagement vil vi gøre vores for, at du bliver en af bedste indenfor dit område.

Hvad tilbyder vi

Vi tilbyder et spændende og afvekslende praktikforløb, der klæder dig på til at arbejde med vores kerneområder. Du vil få frihed til at udfolde dig og masser af ansvar fra dag 1. Du kommer til at indgå i et ungt og dynamisk team, der brænder for at hjælpe kunderne og vil være med til at gøre en forskel. 

Vi har fælles arrangementer og teambuilding i løbet af hele året, der sørger for at sammenholdet er stærkt og gejsten på arbejdspladsen er i top.

Omfanget af praktikken vil typisk være 4-5 måneder med opstart primo februar, hvor du vil arbejde fra vores kontor på Aarhus Ø.

Praktikken er lønnet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jacob Worsøe, Cloud Director, på 27208210. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Or, know someone who would be a perfect fit? Let them know!

Already working at s360?

Let’s recruit together and find your next colleague.

email
@teamtailor.com
  • Christian Nørring
  • Dennis Jørgensen
  • Jonas Donbæk
  • Jonas Færgemann
Teamtailor

Applicant tracking system by Teamtailor