Intern, Programmatic

Drømmer du om et praktikforløb, hvor du kommer til at arbejde med udvikling, data og teknologi hos et digitalt marketingbureau med dygtige kolleger og spændende opgaver? Så er det måske dig, vi søger.
Scroll to content

Programmatic-praktikant søges til s360

s360 er et prisvindende digitalt marketingbureau med +90 dedikerede medarbejdere. Fra vores kontorer i Aarhus, København, Kolding og Helsinki arbejder vi hver dag på at skabe vækst for vores kunder. Med afsæt i data og et stærkt samspil mellem vores specialister og kunder udvikler vi innovative, langtidsholdbare, digitale markedsføringsstrategier. Vores kunder er ambitiøse virksomheder på tværs af mere end 30 forskellige markeder. 

Vores tilgang til Programmatic er at tage udgangspunkt i den individuelle kunde for at hjælpe dem med at opnå den maksimale performance inden for banner- og Youtube-annoncering. Vi måler, dokumenterer, eksekverer og hjælper vores kunder til at forstå deres muligheder og begrænsninger.

Om praktikken 

Som praktikant bliver du en del af vores dygtige Programmatic-team, der arbejder tæt sammen og brænder for at skabe værdi for vores kunder. Konkret vil du komme til at arbejde med: 

  • Oprettelse og booking af kampagner i Google Marketing Platform, Youtube, Googles Display Netværk og en række andre platforme inden for display- og videoannoncering
  • Oprettelse af tracking og sporing 
  • Analysering og optimering af kampagner ud fra indsigter og data, der er tilgængelig i de givne platforme
  • Dataanalyse og visualisering via dashboards
  • Oprettelse af personaer ud fra datapunkter og gøre dem visuelt præsentable
  • Udarbejdelse af målgrupper

Du vil opleve en spændende og varieret hverdag, hvor der stilles høje krav til dine tekniske, analytiske og problemknusende kompetencer. Ud over spændende opgaver får du et stort medansvar og masser af praktisk erfaring. Du bliver en den af en spændende arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og gode rammer for videre udvikling.

Hvem er du?

Du brænder for digital markedsføring og arbejdet med teknologi og data. Vi forestiller os derfor, at du er i gang med en uddannelse inden for markedsføring, økonomi, kommunikation eller lignende. Derudover ser vi gerne at:

  • Du er god til at formulere dig på skrift, da der vil være en del dialog på mail 
  • Du har mod på at blive kastet ud i arbejdet med analyse- og optimeringsværktøjer 
  • Du er struktureret og god til at danne dig et overblik
  • Du er detaljeorienteret og dermed garant for, at dine leverancer altid er gennemarbejdede og helhedsorienterede
  • Du kan lide at få tingene til at ske og er klar til at give en ekstra indsats i forbindelse med deadlines
  • Du er direkte og åben i din kommunikation og i din væremåde – og du stiller krav til dine omgivelser
  • Du arbejder selvstændigt, proaktivt og trives i et dynamisk miljø, hvor tempoet er højt

Som praktikant i vores Programmatic-team er der rig mulighed for at lære og dygtiggøre dig – og kommer du med det rette engagement, vil vi gøre vores for, at du bliver en af bedste inden for dit område.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder et spændende og afvekslende praktikforløb, der klæder dig på til at arbejde med et af vores kerneområder. Du vil få frihed til at udfolde dig og masser af ansvar fra dag ét. Du kommer til at indgå i et ungt og dynamisk team, der brænder for at gøre en forskel for og udvikle vores kunder. 

Vi har fælles arrangementer og teambuilding i løbet af hele året, der sørger for, at sammenholdet er stærkt, og gejsten på arbejdspladsen er i top.

Omfanget af praktikken vil typisk være 4-5 måneder med opstart den 25. januar. Du vil arbejde fra vores kontor på Aarhus Ø.

Ansøgningsfristen er den 1. december 2020. Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lead, Programmatic, Jonas Færgemann, på tlf. 2446 1124. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Or, know someone who would be a perfect fit? Let them know!

Already working at s360?

Let’s recruit together and find your next colleague.

email
@teamtailor.com
  • Christian Nørring
  • Dennis Jørgensen
  • Jonas Donbæk
  • Jonas Færgemann
Teamtailor

Applicant tracking system by Teamtailor