Intern, Paid Social

Følger du med i de nyeste SoMe-trends? Drømmer du om at dygtiggøre dig inden for annoncering på sociale medier? Så er det måske dig, vi søger.
Scroll to content

Paid Social-praktikant søges til s360

s360 er et prisvindende digitalt marketingbureau med +90 dedikerede medarbejdere. Fra vores kontorer i Aarhus, København, Kolding og Helsinki arbejder vi hver dag på at skabe vækst for vores kunder. Med afsæt i data og et stærkt samspil mellem vores specialister og kunder udvikler vi innovative, langtidsholdbare, digitale markedsføringsstrategier. Vores kunder er ambitiøse virksomheder på tværs af mere end 30 forskellige markeder. 

Om praktikken 

Du bliver en del af vores Paid Social-team, der arbejder tæt sammen og brænder for at løfte vores kunders SoMe annoncering til næste niveau. Konkret vil du komme til at arbejde med: 

  • Opsætning af kampagner og annoncer 
  • Daglig optimering, vedligehold og evaluering af kampagner
  • Analysere kundeadfærd på baggrund af data fra Facebook Business Manager og Google Analytics

Du vil opleve en spændende og varieret hverdag, hvor der stilles høje krav til dine kreative, skriftlige og tekniske kompetencer. Ud over spændende opgaver får du et stort medansvar og masser af praktisk erfaring. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og gode rammer for videre udvikling.

Hvem er du?

Du brænder for at forstå, hvordan kommunikationen på de sociale medier kan forbedres og skille sig ud fra kundernes konkurrenter. Derudover forestiller vi os at: 

  • Du er i gang med en uddannelse inden for markedsføring, kommunikation eller lignende
  • Du brænder for digital markedsføring og arbejdet med sociale medier
  • Du er god til at formulere dig på skrift, da der vil være en del dialog på mail 
  • Du har mod på at blive kastet ud i analyse- og optimeringsværktøjer 
  • Du er struktureret og god til at danne dig et overblik
  • Du er detaljeorienteret og dermed garant for, at dine leverancer altid er gennemarbejdede og helhedsorienterede
  • Du kan lide at få tingene til at ske og er klar til at give en ekstra indsats i forbindelse med deadlines
  • Du er direkte og åben i din kommunikation og i din væremåde – og du stiller krav til dine omgivelser
  • Du arbejder selvstændigt og proaktivt og trives i et dynamisk miljø, hvor tempoet er højt.

Som praktikant i vores Paid Social-team er der rig mulighed for at lære og dygtiggøre dig – og kommer du med det rette engagement, vil vi gøre vores for, at du bliver en af bedste inden for dit område.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder et spændende og afvekslende praktikforløb, der klæder dig på til at arbejde med et af vores kerneområder. Du vil få frihed til at udfolde dig og masser af ansvar fra dag ét. Du kommer til at indgå i et ungt og dynamisk team, der brænder for at gøre en forskel for og udvikle vores kunder. 

Vi har fælles arrangementer og teambuilding i løbet af hele året, der sørger for, at sammenholdet er stærkt, og gejsten på arbejdspladsen er i top.

Omfanget af praktikken vil typisk være 4-5 måneder med opstart den 25. januar. Du vil arbejde fra vores kontor på Aarhus Ø.

Ansøgningsfristen er den 1. december 2020. Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Specialist, Paid Social, Christian Nørring på tlf. 2763 9000.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Or, know someone who would be a perfect fit? Let them know!

Already working at s360?

Let’s recruit together and find your next colleague.

email
@teamtailor.com
  • Christian Nørring
  • Dennis Jørgensen
  • Jonas Donbæk
  • Jonas Færgemann
Teamtailor

Applicant tracking system by Teamtailor