Intern, Digital Design

Brænder du for digital design, og er du kreativ ud til fingerspidserne? Har du et øje for detaljen og for nye, visuelle muligheder? Så er det måske dig, vi søger.
Scroll to content

Digital Design-praktikant søges til s360

s360 er et prisvindende digitalt marketingbureau med +90 dedikerede medarbejdere. Fra vores kontorer i Aarhus, København, Kolding og Helsinki arbejder vi hver dag på at skabe vækst for vores kunder. Med afsæt i data og et stærkt samspil mellem vores specialister og kunder udvikler vi innovative, langtidsholdbare, digitale markedsføringsstrategier. Vores kunder er ambitiøse virksomheder på tværs af mere end 30 forskellige markeder. 

Om praktikken 

Som Digital Design-praktikant bliver du en del af afdelingen Creative Performance, hvor du får rig mulighed for at udvikle dine kreative kompetencer samtidig med, at du vil være ansvarlig for egne opgaver. Det er derfor vigtigt, at du kommer med en stor motivation for at lære, samt har evnerne til at skabe et digitalt blikfang. 

Konkret vil du komme til at arbejde med: 

  • Udarbejdelse af materiale til annoncering på diverse digitale kanaler såsom Facebook, Instagram, Pinterest og LinkedIn
  • Versionering af kreativer
  • Optimering af kundens grafiske materiale
  • Ansvarlig for kontakt til grafiske underleverandører og samarbejdspartnere
  • Diverse grafiske opgaver, som opdatering af salgspræsentationen og banner til hjemmesiden

Du vil opleve en spændende og varieret hverdag, hvor der stilles høje krav til dine kreative kompetencer. Udover spændende opgaver får du et stort medansvar og masser af praktisk erfaring. Du bliver en del af en spændende arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og gode rammer for videreudvikling.

Hvem er du?

Du er en kreativ ildsjæl, der brænder for, hvordan kommunikation rent visuelt kan skille sig ud. Din sans for detaljen og din lyst til at udforske nye muligheder er karakteriserende for dit arbejde. 

  • Du er under uddannelse inden for digital design. Det kan være som multimediedesigner, grafisk designer, mediegrafiker eller anden relevant uddannelse 
  • Du mestrer Adobe CC suiten ud til fingerspidserne. Det er desuden en fordel, hvis du har arbejdet med videoredigering og HTML5 banner 
  • Du har kendskab til HTML og CSS
  • Du kender til vigtigheden af at strukturere og overholde deadlines
  • Du trives med at arbejde selvstændigt, men har hele tiden øje for både dit team og dine kunders behov og udfordringer 
  • Du er detaljeorienteret og dermed garant for, at dine leverancer altid er gennemarbejdede og helhedsorienterede
  • Du kan lide at få tingene til at ske og er klar til at give en ekstra indsats i forbindelse med deadlines
  • Du er direkte og åben i din kommunikation og i din væremåde – og du stiller krav til dine omgivelser
  • Du arbejder selvstændigt og proaktivt og trives i et dynamisk miljø, hvor tempoet er højt.

Som praktikant er der rig mulighed for at lære og dygtiggøre dig – og kommer du med det rette engagement, vil vi gøre vores for, at du bliver en af de bedste indenfor dit område.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder et spændende og afvekslende praktikforløb, der klæder dig på til at arbejde med et af vores kerneområder. Du vil få frihed til at udfolde dig og masser af ansvar fra dag ét. Du kommer til at indgå i et ungt og dynamisk team, der brænder for at gøre en forskel for og udvikle vores kunder. 

Vi har fælles arrangementer og teambuilding i løbet af hele året, der sørger for, at sammenholdet er stærkt, og gejsten på arbejdspladsen er i top.

Omfanget af praktikken vil typisk være 4-5 måneder med opstart den 25. Januar. Du vil arbejde fra vores kontor på Aarhus Ø.

Ansøgningsfristen er den 1. december 2020. Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Digital Designer, Morten Marcos Nielsen på tlf. 4248 1985.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Or, know someone who would be a perfect fit? Let them know!

Already working at s360?

Let’s recruit together and find your next colleague.

email
@teamtailor.com
  • Christian Nørring
  • Dennis Jørgensen
  • Jonas Donbæk
  • Jonas Færgemann
Teamtailor

Applicant tracking system by Teamtailor