Specialist, Cloud Developer

Brænder du for at arbejde med data integration og udvikle innovative tekniske løsninger ved hjælp af cloud computing? Så er du måske vores nye Cloud Developer.
Scroll to content

Cloud Developer søges til s360

s360 er et prisvindende, digitalt performance marketing bureau med +85 dedikerede medarbejdere. Fra vores kontorer i Aarhus, København, Kolding og Helsinki arbejder vi hver dag på at skabe vækst for vores kunder. Med afsæt i data og et stærkt samspil mellem vores specialister og kunder udvikler vi innovative, langtidsholdbare digitale markedsføringsstrategier. Vores kunder er ambitiøse virksomheder på tværs af mere end 30 forskellige markeder. 

 Med en stigende datamængde og et behov for hurtigere og mere komplekse analyser gør vi brug af de førende Cloud Platforms på markedet til at overføre, transformere og analysere data i et skalerbart setup. Vi skaber værdi for Nordens største virksomheder ved hjælp af data og cloud computing og sikrer optimering af marketingaktiviteter og forretningen generelt.

Om stillingen/Dine opgaver

Med reference til vores CTO vil du som Cloud Developer opleve en spændende og varieret hverdag, hvor der stilles høje krav til dine tekniske, analytiske og problemknusende kompetencer. Du vil komme til at arbejde i flere forskellige cloud platforme fx Google BigQuery og Amazon Redshift med opsætning af databaser, transformering og analyse af data. 

Du vil blive en del af et team, som brænder for at analysere kundernes data på nye og unikke måder. Både med basal dataanalyse med SQL såvel som mere avancerede Machine Learning analyser i fx Python for at identificere ukendte mønstre i data. Brug af Cloud Functions til at flytte data, scraping af websites, integration med API’er og lignende vil ligeledes være en stor del af dine arbejdsopgaver. 

Udover teknisk udfordrende opgaver får du et stort medansvar for udviklingen af vores cloud løsninger, hvor du bidrager til, at vi konstant forbedre og udvikler vores processer. 

Hvem er du?

Du har en passion for data, der understøttes af en dokumenteret erfaring med SQL og cloud computing fra såvel job som studie. Konkret forestiller vi os derfor, at 

  • Du har en bachelor- eller kandidatuddannelse inden for Computer Science, Data Science, Computer Engineering, Information technology, matematik eller lignende. Du kan både være nyuddannet eller have et par års erfaring efter endt uddannelse. Det vigtigste er, at du har erhvervet dig de tekniske kompetencer, jobbet kræver.
  • Du skal have erfaring med databehandling og optimal strukturering af databaser ved hjælp af eksempelvis SQL, Python, R eller NodeJS, og det er en fordel, hvis du har arbejdet Machine Learning og Cloud Functions.

Som person sætter vi pris på, at

  • Du er detaljeorienteret og dermed garant for, at dine leverancer altid er gennemarbejdede og helhedsorienterede
  • Du brænder for hvordan den enkelte tekniske udfordring løses, og så har du et godt øje for de tilhørende trends i markedet.
  • Du kan lide at få tingene til at ske og er klar til at give en ekstra indsats i forbindelse med deadlines
  • Du er direkte og åben i din kommunikation og i din væremåde – og du stiller krav til dine omgivelser
  • Du arbejder selvstændigt og proaktivt og trives i et dynamisk miljø, hvor tempoet er højt.

Desuden er erfaring med eller interesse for digital marketing og digital forretning en fordel, men ikke et must.

Hvad tilbyder vi?

Du vil være med til at præge udviklingen i et af Danmarks største og hurtigst voksende digitale marketing-bureauer. Du kommer til at indgå i et ungt og dynamisk team, der brænder for at være de bedste til det, vi gør. Vi tilbyder dig en udfordrende stilling, hvor du har unik mulighed for at være med fra idé over udvikling til eksekvering.

Du vil arbejde fra vores kontor på Aarhus Ø.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jacob Worsøe, Cloud Director, på 27208210. 

Vi glæder os til at høre fra dig

Or, know someone who would be a perfect fit? Let them know!

Already working at s360?

Let’s recruit together and find your next colleague.

email
@teamtailor.com
  • Christian Nørring
  • Dennis Jørgensen
  • Jonas Donbæk
  • Jonas Færgemann
Teamtailor

Applicant tracking system by Teamtailor